top of page
Søren course 4.jpg

Fordi hvert slag tæller

Den simple strategi gør golf sjovere og mere overskuelig.

​

Nogle golfbaner kan være sværere end andre, og det kan være vanskeligt at få par og gå til sit hcp. Det er et faktum... og så alligevel ikke.

​

Den primære faktor for din succes som golfspiller på golfbanen er viden - lokalviden!

​

Standarden og kvaliteten af danske golfbaner bliver bedre og bedre i takt med, at der stilles større krav fra os golfspillere om banens stand, når vi som green-fee spillere gæster fremmede baner eller kæmper hjemme i klubben mod banens forløb og vejrets forhold.

​

Alle situationer kan være udfordrende både fysisk og mentalt. Heldigvis kan du, hvad angår forløbet af banen, blive hjulpet på vej med en bredere forståelse for de enkelte huller. Det handler om at forstå, hvilke krav hullerne stiller til dig og ved hjælp af en dybdegående analyse af banen lære, hvordan banen skal tackles alt efter dine færdigheder. Vejr og vind forhold er ikke til at kontrollere.

​

Derfor er det vigtig at forstå sit eget spil og tekniske begrænsninger, så du selv på en svær bane med svære forhold formår at lægge den rette strategi og course management for dig.

​

gettyimages-461864356-1024x1024.jpg

Gå i detaljen med din golfbane

Hvorfor skal jeg booke en bane lektion med
course management er et spørgsmål Søren Hansen jævnligt bliver stillet.

Det handler om at spare unødige slag og derved øge fornøjelsen ved dine golfrunder. Så for, at du ikke skal bruge din kostbare golf tid forgæves, anbefaler Søren, at du skyder genvej og tager ved lære af en erfaren person.

​

Søren kan som certificeret PGA instruktør og med mere end 20 års erfaring som Tour professionel golfspiller uden tvivl hjælpe dig med at komme godt videre, så du ved, at de valg du træffer, og det du gør på banen, er det rigtige for netop dig og dit niveau.

​

Søren Hansen tilbyder blandt andet banevandring med course management guidning af netop din hjemmebane eller en anden bane, du eller dit hold skal spille turnering på i løbet af året. Det er også en mulighed at få Søren ud til at gennemgå eller holde et foredrag om specifikke baner i udlandet, som du måske skal besøge på en rejse.​

© Copyright 2026. Soren Hansen

bottom of page