top of page
Long game.jpg

Forstå dig selv og dit golfsving

Uanset om du er nybegynder, der ønsker at få det grundlæggende omkring golfsvinget på plads første gang, eller du er en mere erfaren golfspiller, som har brug for et friskt sæt øjne til at kigge på dit sving, så tilbyder Søren Hansen Long Game kurser for netop dig.

Det er vigtigt, at tiden på golfbanen ikke går med at slås med skiftende svingtanker, en træt krop og endeløse svingproblemer. Derfor kan en investering i et Long Game kursus hurtigt betale sig.

Godt udstyr er lækkert og vigtigt, men den afgørende faktor i dit golfspil er dine evner og din forståelse for netop dit sving. Når et slag ikke lykkes, tror folk ofte, at der er noget galt med deres udstyr eller, at deres evner ikke er gode nok. De jagter derfor det ”perfekte sving” eller nyt udstyr som fx en ny driver endnu bedre end sin forgænger. Som regel skyldes det blot ubevidste fejl, som kan rettes op med den rette vejledning og træning.

 

Golf er for alle og alle kan lære at slå rigtige og bekymringsfrie golfslag uanset alder, køn og færdigheder i øvrigt. Jo bedre du bliver til at forstå netop dit sving, og hvordan du kan komme sikkert videre slag for slag, desto flere chancer er der for, at du finder flere fairways og greens. Det vil i sidste ende betyde flere gode golfhuller spillet og større golfglæde.

Søren Hansen arrangerer Long Game undervisning og kurser for både enkeltpersoner, hvor han 1:1 hjælper dig videre med dit golfsving og for grupper, hvor I sammen kan lære mere om selve golfsvinget, og hver især får noget med hjem, som hjælper jer med at komme videre.

Er du lidt usikker på om golf er noget for dig, og har du ikke dit eget golfudstyr, kan du altid gratis låne grej på selve kursusdagen. Husk blot at gøre opmærksom på det ved tilmelding.

Målet er at give dig fornyet energi, inspiration og tro på tingene. For Søren Hansen er dét nemlig den eneste rigtige måde at lære golf på.

Foto 12 - Swing Front .jpg
Foto 12 - Søren swing.jpg

Fundamentet

Skærmbillede 2021-10-13 kl. 15.24.13.jpg
FOR BEGYNDERE

FOR BEGYNDEREN

Hvis du aldrig har stået med golfudstyr i hånden før eller måske kun har øvet dig ganske lidt, så tilbyder Søren Hansen kurser specialdesignet til hurtigt at gøre dig i stand til at begå dig som golfspiller.

For den nye golfspiller tilbyder Søren gennemgang af følgende ting:

Golfudstyr - hvad skal jeg bruge hvor og hvornår? Herunder gennemgang af de forskellige typer af jern/køller, hvad de kan, og hvordan man holder (grip) mm.

Gennemgang af boldtyper og vigtigheden af at bruge en bold, der passer til dit niveau samt basal vedligeholdelse af golfudstyret, og hvad det har af betydning for dine slag.

Det grundlæggende fundament for et godt golfsving, som kan bruges fra de kortere slag til de lange slag. Alt fra de forskellige stilarter der findes indenfor golfsvinget, hvordan de passer bedst til netop dig samt, hvornår de skal bruges. De mest almindelige fejl i golfsvinget og præcis dem du måske bakser med, og hvordan du kan rette dem.

 

Hvordan du tilpasser dine slag til de golfsituationer, du kommer til at stå i - hvad enten det er på din egen bane eller en fremmed du skal besøge.

 

Hvordan gør man rent praktisk, når man skal ud på banen. Herunder, hvordan man skal forholde sig til handicapsystemet, og hvordan man i det hele taget gebærder sig, så man får de bedste oplevelser med golf på banen.

 

Som opsummering af begynderkurset vil Søren Hansen give dig konkret og individuel feedback, små øvelser og fif til, hvordan du kan blive en bedre golfspiller.

 

Det handler om, at golf skal være sjovt og en fornøjelse.

Søren bag.jpg

Træning og motivationskurser
 

Søren long drive.jpg

Flere Par og Birdies

FOR DEN ØVEDE

Har du været med på Long Game kurset for begyndere eller kender du i forvejen noget til golfsvinget, selve spillet og har et fint golf hcp, så er her kurset for dig.

For den øvede golfspiller tilbydes med Søren Hansen gennemgang af følgende:

Golfudstyret gennemgået i dybere detaljer, herunder de forskellige typer af skafter til jern/køller. Set up af loft/lie på dit udstyr for at opnå bedre længdekontrol, og hvordan du får den rigtige driver/jern boldkombination. Alt sammen tilpasset dit behov i forhold til din svinghastighed, og hvordan du leverer køllehovedet ind til bolden i træføjeblikket. Du vil samtidig blive sat ind i, hvad der findes af golfudstyr på markedet, så du har overblik, når du selv skal ud og investere i noget nyt lækkert grej.

Kurset vil også bygge videre på dine grundlæggende evner i golfsvinget med fokus på at få mere længde på dine slag og samtidig gøre dem mere præcise. 

 

De små rettelser i opstillingen og teknikken, der skal til for at gøre dig i stand til at håndtere alle tænkelige vind- og baneforhold, vil også blive gennemgået. 

 

Derudover bliver der gået i dybden med teorien bag de svingfejl, du måtte have. På den måde får du nemt en forståelse for, hvad der udløser fejl i netop dit sving og kan bedre undgå dem eller arbejde udenom dem uden at hele dit sving skal nedbrydes.

Hvordan bliver jeg mere stabil og laver flere pars og birdies? Ved at blive bedre til at tage det lærte med ud på banen og bruge det til din fordel i forskellige situationer. Transfer handler om netop den evne.

Transfer af det lærte er et vigtigt punkt, og kurset vil derfor også have fokus på at forbedre din evne til at tage det lærte med ud på banen. Hvilke små ting er det, der skal til i din træning, som gør en stor forskel ude på banen. 

 

Som opsummering af Long Game kurset vil Søren Hansen give dig konkret og individuel feedback. Du vil også få små øvelser og fif til, hvordan du kan blive en bedre golfspiller blandt andet ved at opnå en bredere forståelse af teori omsat til praksis.

Søren publikum gradient.jpg

Draw, fade, spin og punchslag

med fuld kontrol

FOR FINSKYTTEN

Har du været på Long Game kurset for øvede eller har du flere års erfaring som golfspiller - og måske endda et lavt hcp, så vil Long Game avanceret være noget for dig.

Her vil du blive introduceret til nogle af de mere avancerede golfslag, såsom draw og fade, trajectory kontrol, boldflugtslove og teorien bag dem.

Når du har nået dette niveau, så vil de ting, der interesserer dig eller volder dig problemer i dit golfsving være mere individuelt. Søren Hansens Long Game kursus for finskytten tager derfor udgangspunkt i netop dig og dine forudsætninger.

Efter nærmere samtale med dig, vil kurset her blive sammensat specielt til dine eller gruppens ønsker både i forhold til udstyr, svingteknik og selve spillet på banen.

For Long Game avanceret kunne emner eksempelvis være:

Draw og fade og forstå principperne i golfsvinget - dynamikken og anvendelser af disse praktiske slag typer.

Dispersion kontrol (spredning/retning) og forståelsen for, hvordan du skal bruge det i din træning, så du bedre kan tackle udfordringerne på banen med det, du kan her og nu.

Specielle slag og teknikker som punchslag og spin-kontrol - og deres praktiske anvendelser.

Om at redde sig ud af problemer ved hjælp af en god banestrategi - til når der er dårlig plads eller på en dag, hvor det ikke rigtigt kører for dig. Det kunne fx være at udvikle et standard slag, du kan bruge, når det brænder på.

Driveren og opnå mere fart – uden at miste din ”spilbarhed”. Herunder lære at udnytte jorden og din rotation, så du kan skabe maksimal fart samt, hvilket udstyr, der kan hjælpe dig til at optimere.

bottom of page